Back

Japansk encephalitis

Home

Symptomer

I svin ses infektionen oftest ved, at der er dødfødsler eller ved at der fødes mumificerede fostre. Drægtige søer kan også abortere. Men i ikke-drægtige grise er infektionen næsten altid subklinisk.

I heste er infektionen oftest subklinisk. Men i nogle heste ses forbigående feber med anoreksi, sløvhed samt hævede og gulfarvede slimhinder. I nogle tilfælde udvikles encephalitis, der kan være relativt mild med forbigående nakkestivhed, synkebesvær, manglende koordination, lammelser og synsforstyrrelser. Men i ca. 5 % af de kliniske tilfælde i heste ses høj feber med alvorlige neurologiske symptomer såsom voldsom opførsel eller blindhed, der ofte ender med dødelig udgang.

Det er en alvorlig zoonose. Kun 1 til 2 promille bliver klinisk syge, oftest børn. Men blandt de klinisk tilfælde er case fatality raten 25 %, og halvdelen af de overlevende får varige invaliderende neurologiske skader.

Tilbage